fbpx

Som et led i strategien omkring udvikling af vores ejendomme arbejdes der til stadighed med at forbedre ejendommenes klimaaftryk. Det er målsætningen, at alle ejendomme på sigt som minimum skal bringes til at overholde kravene for at opnå en energiklasse mindst svarende til Energiklasse C.

Dette betyder, at der for nogle ejendommes vedkommende eksempelvis skal ske efterisolering af fællesarealer imod loft og kældre, udskiftning af gamle termovinduer med nye energiruder, etablering af temperaturstyring m.v., hvilket alt sammen er med til at forbedre ejendommenes klimaaftryk.

Vi har netop færdiggjort efterisolering af varmerør i kældre og montering af temperaturstyring m.v. på ejendommen Udbyhøjvej 116-120 og 122-124. Dette kombineret med tidligere gennemførte isoleringsarbejder på loft og i kældre har betydet, at ejendommen nu lever op til kravene til energiklasse C.